Brug Lunar Bank med e-conomic og Samsung - e-concultic.dk - Bogføringshjælp til små og mellemstore virksomheder

Professionel bogføring - administration af små og mellemstore virksomheder
løn - projektstyring og -ledelse - udvikling af integrationer
Gå til indhold
Lunar Bank - e-conomic - Samsung
- en bank for iværksættere?
Anmeldelse af Lunar app'en af Finn Andrea, senest redigeret 10. august 2021

Lunar bank er en ny spiller på det finansielle marked. En heftig markedsføring sker overalt på digitale medier. Banken appellerer især til iværksættersegmentet.

Lunar Bank tilgås udelukkende med en app som downloades til smartphones. Nye kunder skal godkendes efter samme strenge regler, givet af finanstilsynet som af alle andre banker. En proces der kan tage ganske lang tid, hvis man ikke har forberedt en god dokumentation.

Du skal være opmærksom på, at et IVS selskab ikke kan godkendes til en konto hos Lunar Bank (og sikkert også hos andre banker). Derfor skal en omregistrering først foretages. Brug din tid på noget fornuftigt. Lad f.eks. Legaldesk gøre det nemt, hurtigt, rigtigt og billigt.

Lunar Bank har faciliteter som andre banker - betalingsservice, leverandørservice og overførselsservice - straks- og faste overførsler til alle danske bankers konti. Tilgang til egne konti i andre banker. Udskrifter i pdf og csv formater.

Betaling med virtuelle debetkort samt Applepay, Googlepay og MobilePay.

Ligeledes er der tilknyttet et eller flere fysiske Visadebetkort.

Flere virksomheder - flere konti
Har man flere virksomheder - eksempelvis et holdingselskab og et driftsselskab - skifter man blot bruger i brugerprofilen, hvorefter der er adgang til alternative konti.
Lunar Bank - integration til e-conomic
Lunar Bank gør en del ud af, at der er mulighed for at integrere med økonomisystemer herunder e-conomic.

Hver gang der bliver trukket et beløb på kontoen, er der mulighed for indsætte en bilag på transaktionen under forudsætning af, at indscanningsmodulet er tilkøbt i e-conomic. Transaktionen overføres herefter til én kassekladde til færdigbehandling i e-conomic.

Denne integration er absolut intet værd for den professionelle bogføring i e-conomic. Ingen bogholder vil nøjes med en kassekladde til alle typer af posteringer. Normalt vil en professionel bogholder bruge en kladde til hver type - finansposter, debitorindbetalinger, kreditorbilag, kreditorbetalinger, kreditorbetalinger i valuta, periodiseringer, lønposter, kørebog mv.
Overblik er alfa og omega i enhver bogføring.

Derfor anbefales det, at Lunar Bank tager sig af bankforretningen og e-conomic tager sig af bogføringen.

e-conomic kan integrere Lunar Bank med Smartbank, hvorfra al postering med undtagelse af lønposter bør udgå. Lønposter fra eksempelvis Danløn posteres direkte i e-conomic på relevante konti. Smartbank koster 79 kr. pr måned i e-conomic. Denne omkostning er hurtigt tjent ind og omfatter et ubegrænset antal banktransaktioner. Banktransaktionerne bliver løbende lagt ind i e-conomic.
Mangler i Lunar Bank
Ingen er perfekt, og det er Lunar Bank heller ikke.

Udenlandske betalinger
Der kan ikke udføres betalinger til udenlandske bankkonti, så er iværksætteren en webshopejer med udenlandsk varekøb, bør man nok overveje, om Lunar Bank er den rette løsning.

Almindelige betalinger
Som kunde i de fleste andre banker har man mulighed for at eksportere "en flad fil" med betalinger til banken, som herefter betaler leverandørerne.
Den "flade fil" dannes automatisk, når der bliver bogført i kreditormodulet i e-conomic. Filen downloades til mappen "Overførsler", hvorfra den overføres til banken. Når betalingerne er udført, dukker de automatisk op i bankafstemningsmodulet i e-conomic for endelig bogføring på de enkelte kreditorer.
Dette kan Lunar Bank ikke håndtere.

Alle betalinger skal tastes ind på telefonen. Det betyder, at man skal overveje Lunar Bank, hvis man har mange betalinger eller en stor håndværkerhånd, indtil en anden løsning er på vej.
Nedenfor er det anvist en løsning, men ikke tilfredsstillende, på dette problem.

    Lunar Bank - Samsung
    Denne vejledning er baseret på Samsung DeX, Android 8 eller senere.

    Sådan flytter du din Samsung Smartphone over på din PC
    • Download Samsung DeX.
    • Tilslut din Samsung Smartphone med et USB-kabel til PC'en.
    • Afbryd overførsel af billeder fra Samsung Smartphone til PC (kan evt. indstilles på Smartphonen)
    • Start Samsung DeX fra proceslinjen, hvis den ikke selv gør det, og derefter på Smartphonen.

    Nu fungerer din PC som telefon. Alle dine apps ligger på Smartphonens skrivebord på PC'en. Kan du ikke se dem alle, så klik på de "ni" prikker nederst til venstre

    De fleste tastaturgenveje fungerer med Samsung DeX. Specielt vil du få brug for Ctrl+C og Ctrl+V, når du skal indtaste oplysninger i Lunar app'en.

    Start Lunar og gennemfør dine bankforretninger på PC'en.

    Du opnår det bedste (hurtigste) resultat, hvis du har to skærme, en skærm med app'en og en skærm med de bilag, der skal betales. Når du modtager bilagene i MS Outlook på den ene skærm, kan du "drag 'n' drop" bilagene direkte fra MS Outlook til en relevant mappe på den anden skærm. Du åbner nu mappen med "Stifinder" og dobbeltklikker på bilagsnavnet. Når bilaget åbner, kan du indtaste oplysninger fra bilaget i app'en. Hvis der er en FIK kode (reference) på bilaget, dobbelt klik på koden, tryk CTRL+C, placer musen på det relevante felt i app'en og tryk CTRL+V, gentag med kreditornummeret. Udfyld herefter betalingsdato og swipe.

    Gem bilaget igen. Det skal tilknyttes posteringen i e-conomic, når du bogfører det. Du kan "drag 'n' drop" på samme måde som tidligere, bare den modsatte vej.

    Nu slipper for at bruge store fingre til små taster, hvilket gør arbejdet langt hurtigere, nemmere og mere overskueligt.

    OBS. Anvender du fingeraftryksgenkendelse skal du gøre det på Smartphonen. Men du kan sagtens swipe med musen.




    Ansvarsfralæggelse
    e-consultic.dk fralægger sig ethvert ansvar ved brugen af informationerne på dette website.
    Det er udelukkende brugeren, der skal vurdere, hvorvidt informationerne er korrekte i forhold til brugen og gældende lovgivning.
    e-consultic.dk vil sætte pris på, at eventuelle mangler, fejl og misforståelser bliver indrapporteret til info@e-consultic.dk.
    e-consultic.dk ApS - Dønnerupvej 20 - Dønnerup - 4450 Jyderup
    v/Finn Andrea
    Tlf.: 27 857595 - mail: info@e-consultic.dk - Cvr.: 39699540

    Selvom vi har gjort os umage med at holde dette website opdateret, fralægger vi os ethvert ansvar for dispositioner, som er foretaget på grundlag af oplysninger fra hjemmesiden
    copyright e-consultic.dk, sidst opdateret den 11. september 2021
    Tilbage til indhold